Solvency II og Individuel Solvens

De nye EU-regler for solvens, Solvency II, som forventes at træde i kraft i 2012, åbner blandt andet for at selskaber med aktiviteter i flere lande, som TrygVesta, rent solvensmæssigt kan få godskrevet den risikospredning, der typisk vil være mellem forskellige geografiske områder.

Vi har igennem flere år via den danske brancheforening, Forsikring & Pension, deltaget i høringsrunderne om Solvency II, og i 2007 har vi deltaget i udarbejdelsen af QIS3 (Quantitative Impact Study), som er en del af forberedelsesarbejdet til det endelige Solvency II-direktiv. Målet med dette arbejde og arbejdet med interne modeller er blandt andet at forberede os bedst muligt på indførelsen af de nye solvensregler.

Som forberedelse til indførslen af Solvency II skal selskaber fra 1. januar 2008 opgøre deres egen vurdering af den nødvendige kapital, det såkaldte Individuelle Solvensbehov, og indberette dette til Finanstilsynet. I beregningen af det Individuelle Solvensbehov benytter vi os af vores interne model og af Standard & Poor’s kapitalmodel kombineret med flere andre kvantitative vurderinger. Læs mere om Solvency II og Individuel Solvens i kapitlet TrygVesta og omverden.

Figuren viser påvirkningen af de rentebærende værdipapirer og diskonterede erstatningshensættelser baseret på simulerede scenarier for renteudviklingen i TrygVestas ALM-model med obligations- og hensættelsesporteføljerne pr. 31. december 2007.

I beregningen af påvirkningen af vores passiver indgår ikke erstatningshensættelser for TrygVesta Garanti, den finske og svenske forretning samt hensættelsen til den norske pensionsforpligtelse.

Figuren er baseret på simulation af 5000 scenarier med en etårig horisont, hvor 90 % af scenarierne ligger inden for den lyseblå ramme.

Den røde linje illustrerer situationer, hvor effekten af renteændringer på aktiver og passiver udlignes. Det fremgår, at 90 % af alle scenarier falder inden for en bånd svarende til en netto renterisiko på mindre end 140 mio. DKK. Scenarierne er fordelt om en linje med lidt mindre hældning end den angivne. Dette skyldes, at beholdningen af rentebærende aktiver er større end hensættelserne, og at ovennævnte hensættelser ikke indgår. Den norske pensionshensættelse diskonteres med en fast rente, og en renteændring har således ikke direkte resultateffekt.