TrygVesta og omverdenen

2007 var præget af diskussioner om de offentlige sundhedssystemer, en rekordlav ledighed, klimaforandringer og emner som finanskrise, risikostyring og strengere kapitalkrav stod også højt på dagsordenen i løbet af året.

I Danmark ændrede fordelingen af markedsandele blandt de største selskaber sig ikke særligt i løbet af 2007. På bilforsikringsområdet, hvor konkurrencen er størst, var nye præmieparametre så som årlig kørelængde i fokus.

I Norge øgede TrygVesta sin markedsandel i 2007. Indtjeningsbilledet for hele markedet viste lavere profitabilitet, men TrygVestas indtjeningsevne er dog den bedste blandt de store selskaber. I 2007 kom en ny aktør på markedet, og i 2008 lancerer Norges største bank også salg af forsikringer.

I Sverige og Finland har TrygVesta små, men hurtigt voksende markedsandele. Markederne er kendetegnet ved, at de fire største forsikringsselskaber i hvert marked samlet set har over 70 % markedsandel.

Private sundhedsforsikringer

Befolkningerne i de nordiske lande bliver ældre, og borgerne stiller større krav til kvaliteten af den offentlige service. Erhvervslivet viser også en stigende interesse for området. Virksomheder er villige til at betale for sundhedsforsikringer, så deres medarbejderne kan komme hurtigere tilbage på arbejdet, hvis de bliver ramt af sygdom eller ulykke. Som forsikringsvirksomhed er det oplagt for os at se på mulighederne for at udvikle produkter og services, som kan supplere de offentlige systemer og være med til at lukke den voksende afstand mellem borgernes forventninger til sundhedssystemet og de faktiske forhold.

I slutningen af 2007 var cirka 700.000 danskere dækket af en privat sundhedsforsikring, hvilket er en markedsvækst på cirka 65 % siden begyndelsen af 2006. Efterspørgslen er stigende, og vi ser et stort potentiale inden for området i de kommende år. I slutningen af 2007 introducerede vi salg af sundhedsforsikringer i Norge, og vi har planer om at lancere salg af sundhedsforsikringer i Sverige og Finland inden for de kommende år.

Udfordringer på de nordiske arbejdsmarkeder

I de nordiske lande er arbejdsløsheden faldet til et rekordlavt niveau, og mange virksomheder har vanskeligt ved at skaffe det antal medarbejdere, de ønsker. Udfordringen med at skaffe kvalificerede medarbejdere kan skabe et lønpres, som kan påvirke virksomhedernes omkostninger i negativ retning. Håndværkerlønninger udgør en stor del af de samlede udgifter til skader. Afmatning i byggeriet i Danmark kan således få en positiv virkning på mellemlangt sigt.

I TrygVesta er vi meget opmærksomme på udviklingen på arbejdsmarkedet. I løbet af de kommende år opgraderes arbejdspladsindretningen i Danmark og Norge, så vores fysiske arbejdsfaciliteter gør det attraktivt at være på arbejde. Vi har desuden iværksat et projekt inden for medarbejderbranding, som skal sikre et kraftigt fokus på rekruttering og medarbejderfastholdelse. I projektet kigger vi blandt andet på forhindringer, som kan afholde potentielle medarbejdergrupper fra at komme ind på arbejdsmarkedet.

Fokus på klimaet

Som forsikringskoncern har vi selvsagt stor interesse i at følge klimaudviklingen. Vi har i kraft af vores forretning en omfattende historik, der beskriver udviklingen i stormskader og andre vejrrelaterede skader i de nordiske lande. Denne viden kan være gavnlig i arbejdet med at kortlægge områder med højere risiko for eksempelvis oversvømmelse og i udviklingen af bedre byggereglementer eller varslingssystemer for områder med høj risikoeksponering.

Den stigende interesse for klimaet har påvirket flere investeringsfonde, som har oprettet klimaindekser, og flere pensionsfonde, som er begyndt at screene deres porteføljer for miljørigtig adfærd. I Danmark er andelen af virksomheder, som udarbejder klimaregnskaber, stadig begrænset, men vi ser en stigende tendens til og interesse for systematisk at arbejde med og rapportere om virksomheders miljøforhold. I TrygVesta etablede vi i 2007 en miljøorganisation og fastsatte nogle miljømål for koncernen blandt andet et mål om en reduktion af koncernens CO₂-udslip med 10 % i perioden 2008-2010.

Subprimekrisen

I løbet af 2007 stod det klart, at der i USA havde været aggressiv långivning i et stigende ejendomsmarked gennem flere år. Ejendomsmarkedet begyndte at vise svaghedstegn samtidig med, at flere boligejere ikke var i stand til at vedligeholde deres lån, og dermed var subprimekrisen en realitet. Krisen bredte sig fra sommeren 2007 som ringe i vandet, og hen mod slutningen af 2007 forventede mange økonomisk afmatning i flere dele af den vestlige verden. Forventningen om økonomisk afmatning resulterede i stigende ustabilitet på de finansielle markeder.

Solvency II og Individuel Solvens

I de seneste år er der foregået et arbejde hen mod nye EU-regler for solvens, det såkaldte Solvency II. EU-kommissionen udgav i 2007 det første udkast til det direktiv, som skal regulere implementeringen af Solvency II i de enkelte medlemslande. De nye regler forventes tidligst at træde i kraft i 2010, og implementeringen i de enkelte lande forventes tidligst at være fuldført i 2012. Solvency II vil få betydning for forsikringsselskabers kapitalstruktur og stille større krav til risikostyring og -kontrol.

Vi har i flere år gennem den danske brancheforening, Forsikring & Pension, deltaget i høringsrunderne om Solvency II, og i 2007 deltog vi i udarbejdelsen af QIS3 (Quantitative Impact Study), som er en del af forberedelsesarbejdet til det endelige Solvency II-direktiv. Målet med dette arbejde og arbejdet med interne modeller er blandt andet at forberede os bedst muligt på indførelsen af de nye solvensregler.

I Danmark blev lov om finansiel virksomhed ændret, så selskaber fra 1. januar 2008 skal opgøre deres egen vurdering af den nødvendige kapital, det såkaldte Individuelle Solvensbehov. Reglerne er tænkt som et første skridt på vej mod indførslen af Solvency II. I reglerne for Individuelt Solvensbehov har selskaberne frihed til at anvende deres egne metoder, mens vi forventer strengere krav i forbindelse med Solvency II. Individuelt Solvensbehov skal sikre, at danske selskaber har den nødvendige kapital til rådighed. I relation til forsikringsbranchen vil reglerne begrænse risikoen for, at forsikringskunderne lider tab. Individuelt Solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet minimum to gange om året. Første rapportering skal foretages i marts 2008.

I beregningen af det Individuelle Solvensbehov benytter vi os af en række beregninger i en intern model og Standard & Poor’s kapitalmodel kombineret med flere kvantitative vurderinger. Desuden opererer vi med en buffer for at sikre, at vi kan absorbere eventuelle negative udsving.